Radionauterne - For nysgerrige børn

Radionauterne - For nysgerrige børn

by Radionauterne
Season 1

Hvad er kærlighed?

Hvad er kærlighed? Hvorfor har vi kærlighed, og hvad sker der i kroppen, når man bliver forelsket? Det er rigtig mange børn nysgerrige på. Og derfor har de sendt Radionauterne på kærlighedsmission. Undervejs møder vi både fulde filosoffer, ulykkelig kærlighed og en del af hjernen, der både handler om slik og forelskelse. Vi forsøger at blive klogere på kærlighedens væsen sammen med forfatter og filosof Anne Marie Kragh Pahuus p.hd. – og kommer omkring alt fra hjertebanken og sommerfugle til trygge kys og kram. Medvirkende: Lea, Elliot, Ingeborg, Lukas, Allie, Vilma, Sigurd og Anne Marie Kragh Pahuus, forfatter, filosof og ph.d. ved Aarhus Universitet Lyddesign: Philip Søborg. Værter: Lisa Bay og Karen Brüel Birkegaard. Med i redaktionen er Asger Wegeberg Jeppesen. Produceret med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Hvorfor stikker myg?

Og hvorfor klør myggestik? Det er rigtig mange børn nysgerrige på. Derfor har de sat Radionauterne på sagen. Med hjælp fra en insektekspert tager vi myggen under mikroskop, og bliver klogere på, hvilke myg der stikker, hvordan deres snabler virker og hvorfor det begynder at klø. Medvirkende: Mynthe fra Bjæverskov, Wilder på 7 år, Emilie på 7 år fra Hvidovre, Alfred på 6 år, Olivia på 6 år, Ingrid på 6 år og endnu en Olivia på 6 år fra København; Agnes på 8 år, Eva på 8 år og Clara Sofie på 9 år fra Middelfart og Frida fra Langå. Thomas Pape, professor i entomologi fra Statens Naturhistoriske Museum. Jingle: Morten Huusfeldt. Lyddesign: Philip Søborg. Værter: Lisa Bay og Karen Brüel Birkegaard. Med os i redaktionen sidder Asger Wegeberg Jeppesen. Radionauterne er produceret af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Sommerquiz - og udfordring!

Lyt med på en sjov sommerquiz for hele familien! I dette sæsonens sidste afsnit quizzer vi 9 skøre spørgsmål fra sæsonens missioner – fra Beowulfs eventyr til Saturns vilde storme og elefanters hemmelige sanser! Sådan gør I: 🔊 Lyt til sommerquizzen. 🖊️ Notér jeres svar undervejs. 🏆 Se hvem der vandt! Til sidst præsenterer vi en sommerferieudfordring: Gæt temaet for næste episode, send jeres svar til info@radionauterne.dk inden 10. august, og deltag i lodtrækningen om fede Radionaut-præmier! 🎉

Hvorfor er rummet mørkt?

Hvorfor er rummet mørkt, selvom Solen og milliarder af stjerner lyser? I dette afsnit tager Radionauterne på mission ud i både lys og mørke. Vi møder astrofysiker Sofie Marie Koksbang fra Syddansk Universitet og lærer om mørkt stof, hvordan lys bliver skabt, hvor lynhurtigt det rejser, og hvorfor der alligevel er næsten helt mørkt i det meste af universet. Musik: Jingle af Morten Huusfeldt. Lyddesign: Philip Søborg. Værter: Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay. Med i redaktionen: Asger Wegeberg Jeppesen.

Hvorfor har man knogler?

Hvordan ser der ud inde i din krop – og hvorfor har du egentlig knogler? Radionauterne tager på mission ind i kroppen og møder Malte fra Medicinsk Museion. Vi lærer, hvad knogler er lavet af, hvorfor babyer har flere knogler end voksne, og hvordan knogler reparerer sig selv, når de brækker. Musik: Jingle af Morten Huusfeldt. Lyddesign: Philip Søborg. Værter: Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay. Med i redaktionen er Asger Wegeberg Jeppesen.

Hvorfor er elefanter så store?

Hvorfor er elefanter så store? Hvordan er det at have en laaang næse, kæmpestore ører og veje flere tusind kilo? I dette afsnit rejser Radionauterne både til Afrikas savanne og Zoologisk Have i København, hvor vi møder elefantekspert Mikkel Coff Ganes. Vi undersøger elefanternes VILDE anatomi, lærer hvordan elefanter kan kommunikere gennem vibrationer i jorden, og finder ud af, hvorfor det er smart at være SÅ stor! Musik: Jingle af Morten Huusfeldt. Lyddesign: Philip Søborg.Værter: Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay. Med i redaktionen er Asger Wegeberg Jeppesen.

Hvordan laver man glas?

Hvordan kan sand fra stranden blive til glas, der både kan være helt gennemsigtigt eller grønt som en ølflaske? Det er helt ufatteligt mange børn nysgerrige på, og derfor har Radionauterne med hjælp fra glasdesigner Christine Bové fra Holmegaard Værk været på mission i glassets BRANDVARME, skrøbelige, men alligevel stærke og vildt forunderlige verden! Hør om super-opfinderen, oldtidens hovsa-glas og hvordan det bliver til alt fra vinduer til kunstværker! Musik: Jingle af Morten Huusfeldt. Lyddesign: Philip Søborg. Værter: Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay. Med i redaktionen sidder Asger Wegeberg Jeppesen.

Hvordan opstår jordskælv?

Hvordan opstår jordskælv? Hvorfor begynder jorden nogle gange at ryste? I dagens afsnit rejser Radionauterne ned under jordens overflade for at undersøge, hvordan jordskælv opstår! Vi møder seismolog Trine Dahl Jensen fra GEUS, der fortæller om de tektoniske plader, der ligger under os som gigantiske puslespilsbrikker – og hvorfor de nogle gange begynder at ryste. Og så hører vi også, hvordan mennesker i gamle dage troede, at jordskælv skyldtes vrede guder! Medvirkende: Solveig 6 år, Wilhelm 7 år, Frederikke 6 år og seismolog Trine Dahl Jensen fra GEUS. Musik: Jingle af Morten Huusfeldt. Lyddesign: Philip Søborg. Værter: Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay. Med i redaktionen sidder Asger Wegeberg Jeppesen.

Hvorfor findes der ikke monstre?

Findes der monstre? Hvorfor har mennesker altid fortalt historier om drager og uhyggelige væsener? Og hvorfor kan vi nogle gange bilde os selv ind, at der er noget under sengen? I dette afsnit undersøger vi monstrenes verden! Vi møder monsterforskerne Mathias Clasen og Marc Andersen, der hjælper os med at forstå, hvorfor vi elsker at skræmme os selv – og hvorfor vores hjerner nogle gange tror på ting, der ikke findes. Vi dykker ned i gamle monsterhistorier, opdager hvorfor frygt kan være godt, og lærer, hvordan man kan træne sin "frygtmuskel"! 💪👀 Afsnittet er hyggeligt og børnevenligt, men vi anbefaler, at en voksen lytter med på dette afsnit. Medvirkende: Mathias Clasen og Marc Andersen fra Recreational Fear Lab på Aarhus Universitet. Og de nysgerrige børn: Loke, Johan, Marie og Axel. Musik: Jingle af Morten Huusfeldt. Lyddesign: Philip Søborg.Værter: Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay. Med i redaktionen: Asger Wegeberg Jeppesen.

Hvad er planeter lavet af?

Forestil dig en verden, hvor luften er giftig, hvor det er så varmt at jorden bliver flydende – eller hvor du kan flyve som en fugl! Sådan er nogle af planeterne i vores solsystem – men hvad er de egentlig lavet af? I dette afsnit rejser vi fra det ydre rum til tidernes begyndelse for at finde ud af, hvordan planeter opstår, hvorfor nogle er lavet af sten og andre af gas – og hvad der sker, hvis en måne kommer for tæt på sin planet! 🌍🚀 Medvirkende: Iben, Vilfred, William, Ellen Margrethe og Clara samt astrofysiker Uffe Gråe Jørgensen fra Niels Bohr Institutet. Musik: Jingle af Morten Huusfeldt. Lyddesign: Philip Søborg. Værter: Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay. Med i redaktionen sidder Asger Wegeberg Jeppesen.
3 of 17