Forfatter vs. Redaktør

Forfatter vs. Redaktør

by Malene Lund Staugaard
Season 2
Vil Far Spise Os? M. Thea Astrid & Kenneth Lund
I denne episode af Forfatter vs. Redaktør har jeg besøg af forfatter Thea Astrid, som er aktuel med børnebogen Vil Far Spise Os?, udgivet ved forlaget Calibat. Med i studiet er også bogens redaktør, Kenneth Lund, og sammen dykker vi ned i udgivelsesprocessen bag en børnebog, der balancerer mellem humor, gys og gru. Vi taler bl.a. om inspirationen bag bogen, om Theas forkærlighed for mytologi og mørke fortællinger, som også præger hendes universer. Vil Far Spise Os? følger Zenia, hvis søskende forsvinder én efter én, mens hendes far tilsyneladende bliver mere og mere veloplagt i køkkenet. Snart begynder en frygtelig mistanke at vokse frem: Hvad er det egentlig, der er i fars gyros? Det er en samtale om børnelitteratur med kant, om at stole på sine mærkelige idéer, og om hvordan man jo ikke kommer til at skrive nogens yndlingsbog, hvis man helt følger opskriften. Hvis du elsker børnebøger med mørke undertoner, mytologiske inspirationer eller bare gerne vil høre mere om processen bag at skabe gys til børn, så er denne episode for dig. Følg med på Instagram: @thea.astrid.fynbo @kenneth_lund_helikopterko @forfattervsredaktoer
Løgneralliancen m. C.A Wolters og Freja Løvhøj
I denne episode af Forfatter vs. Redaktør har jeg besøg af forfatter C.A. Wolters, som er aktuel med udgivelsen af Løgneralliancen — andet bind i romantasy-trilogien Det Røde Daggry, der udkommer d. 9 april ved Forlaget People’s. Med i studiet er også Wolters’ redaktør, Freja Løvhøj, og sammen dykker vi ned i redigeringsprocessen bag en toer i en trilogi — særligt når første bind allerede har sat forventningerne højt, og historien har været længe undervejs. Hvordan bygger man videre på et etableret univers? Hvordan balancerer man karakterudvikling, plot og spænding, når læserne allerede er investeret? Og hvad kræver det af samarbejdet mellem forfatter og redaktør? Løgneralliancen fortsætter fortællingen om kejserinde Shiroin, der efter at have besejret Blodfyrsten og vundet sin trone nu står over for endnu større trusler. Imperiet vakler, kongerne konspirerer, og mørke kræfter river i hendes sind, mens fjenden samler sig i nord. I en verden, hvor løgne kan være lige så dødbringende som våben, må Shiroin navigere mellem magt, sindssyge og kærlighed. Det Røde Daggry er en mørk og sanselig romantasy-serie om intriger, begær og kampen mellem kærlighed og magt — hvor selv de mindste valg kan få fatale konsekvenser. Følg med og se mere hos: @calisawolters @frejaloevhoej @forfattervsredaktoer
Genudgivelsen af Den Som Hvisker m. C.A. Wolters & Galaxara
I denne episode af Forfatter vs. Redaktør har jeg besøg af forfatter C.A. Wolters, som er aktuel med genudgivelsen af Den Som Hvisker — første bind i dark romantasy-serien Det Røde Daggry. Bogen udkommer på ny 5. februar hos Forlaget People’s, efter at have skiftet forlag fra Ulven & Uglen. Vi taler om, hvad det vil sige at genudgive en bog, og hvordan redigeringsprocessen ser ud, når teksten allerede har haft et liv hos læserne. Wolters fortæller åbent om forlagsskiftet, hvordan det kom i stand, og hvordan det er at gå fra et meget lille forlag til et markant større — med helt andre rammer, forventninger og budgetter. Med i studiet er også kunstner Sarah Arngren Sharf, der har designet det nye omslag til Den Som Hvisker. Sammen dykker vi ned i designprocessen, samarbejdet mellem forfatter, kunstner og forlag, og skiftet fra det oprindelige minimalistiske udtryk til et langt mere detaljeret og stemningsmættet cover. Den Som Hvisker er en dark romantasy roman der handler om magt, forbudte kræfter og farligt begær. Siden barndommen har Shiroin levet med en stemme i sit indre — en hvisken, hun kalder ormen. Som datter af Storkejseren længes hun efter sin retmæssige plads på tronen, men må navigere politiske intriger, profetier og dæmoniske trusler, mens hun krydser krigsramte riger sammen med sin livvagt Kiel. Undervejs tvinges de til at konfrontere både deres egne hemmeligheder — og hinanden. I episoden taler vi bl.a. om: hvad det indebærer at genudgive en allerede udgivet bog hvordan redigering adskiller sig fra en førstegangsudgivelse hvordan et forlagsskifte kan ændre både proces og muligheder og hvordan et bogomslag bliver til — fra idé til færdigt design Episoden er særligt interessant for lyttere, der er nysgerrige på forlagsbranchen, da det er sjældent, at en forfatter bevæger sig fra et meget lille forlag til et stort etableret forlag — og pludselig står med helt nye ressourcer og et langt større produktionsapparat i ryggen. Følg med og se mere hos: @galaxara @calisawolters @forfattervsredaktoer
Gunst Festival special m. Mille Thagaard & Henriette Vesterbak
Bonus
I denne specialepisode af Forfatter vs. Redaktør retter vi blikket mod romancegenren og de fællesskaber, der opstår, når kærlighed til litteratur samler mennesker. Jeg har besøg af forfatter Mille Thagaard, initiativtageren bag romancefestivalen GUNST, samt forfatter Henriette Vesterbak, som er en af årets headlinere på festivalen. Sammen dykker vi ned i visionen bag GUNST, som er en festival både skabt af og til passionerede romancelæsere med et ønske om at give genren mere plads i det danske litteraturlandskab. Festivalen blev første gang afholdt i Kolding i 2025 og har til formål at fremme romancelitteraturen, styrke læseglæden og skabe et inkluderende fællesskab for både læsere, forfattere og forlag. Vi taler om, hvad romancegenren kan, hvorfor den fortjener mere opmærksomhed, og hvordan GUNST arbejder for at skabe et rum for dialog, inspiration og fejring af kærlighedens mange fortællinger. Derudover er både Mille Thagaard og Henriette Vesterbak – sammen med forfatter L. Sherman – finalister til årets GUNST-pris, og sammen taler vi om, hvorfor en genre, der ofte bliver undervurderet eller kaldt "kvinde litteratur", netop er så vigtig at fremhæve. Det er en samtale om kærlighed i fiktion og om at skabe plads til en genre, der forbinder læsere på tværs af alder, erfaringer og hverdagsliv. Hvis du elsker romance, er nysgerrig på genren eller gerne vil blive klogere på, hvad du kan opleve Gunst Festivalen i år eller romance genren generelt, så er denne episode noget for dig. — Følg med på Instagram: @gunst.festival @millethagaard @henriettevesterbak @forfattervsredaktoer
Vilde Universer Special
Bonus
I denne specialepisode af Forfatter vs. Redaktør retter vi blikket mod litteraturfællesskabet og de rum, hvor genrelitteraturen får lov at fylde. Jeg har besøg af Sidsel Pedersen og Jane Mondrup, arrangørerne bag Vilde Universer — et sci-fi, fantasy og horror-event i Aarhus, der samler læsere, forfattere og nørder om de fantastiske genrer. I 2026 gentænkes arrangementet, når Vilde Universer afholdes som en hyttetur i DUI-hytten Peter Sabroes Minde i Marselisborgskoven syd for Aarhus. Her skal deltagerne tilbringe en hel weekend med oplæg, workshops, spil, diskussioner og hyggeligt samvær med udgangspunkt i science fiction, fantasy og horror. Det er en samtale om fællesskab, passion og om at skabe rum for litterær nørderi — både som arrangør og deltager. Hvis du er interesseret i sci-fi, fantasy eller horror — eller bare nysgerrig på, hvordan litterære fællesskaber bliver til — så er denne episode for dig.
Season 1
Vi Er Virkeligheden m. Morten Buschmann
I denne episode af Forfatter vs. Redaktør har jeg besøg af forfatter Morten Buschmann, som netop er aktuel med Vi er virkeligheden, den syvende thriller i hans populære Indhenter-serie. Romanen er endnu en gang baseret på virkelige hændelser fra efterretningstjenesternes verden og følger indhenterne Lucas og Annesofie gennem et intenst, internationalt spor, der fører læseren til Thailand, Tyskland og England – og direkte ind i et net af skattesvindel, russisk mafia og farlige udenlandsdanskere. Vi taler om, hvordan Morten arbejder med faktion – den særlige hybrid mellem fakta og fiktion – og hvordan hans mange års indsigt i efterretningstjenester, både i Danmark og i udlandet, giver serien en autenticitet og spændingskurve, der føles næsten for virkelig. Morten fortæller om samarbejdet med kilder i og omkring spionagemiljøet, om hvor svært det kan være at researche i et felt, hvor alle har livslang tavshedspligt, og om hvorfor netop skønlitteraturen giver plads til sandheder, der ikke kan fortælles direkte. Vi dykker også ned i hans erfaringer med medudgiverforlag, hvordan det påvirker udgivelsesprocessen og samarbejdet med redaktører, og hvad det egentlig kræver at skrive en lang, sammenhængende thrillerserie, der bygger på så meget virkelighed, at den næsten skriver sig selv – men kun næsten. Vi er virkeligheden er udkommet som papir-, lyd- og e-bog, og der arbejdes allerede på bind otte i serien. Hvis du elsker intens spion-thriller, realistiske plots og fortællinger, der udfordrer grænsen mellem det faktiske og det mulige, så er denne episode noget for dig.
Selvsving m. Rikke Arnholtz og Jørgen Gylling
I denne episode af Forfatter vs. Redaktør har jeg besøg af forfatter Rikke Arnholtz, som i foråret 2025 udgav kortromanen Selvsving på Forlaget Brændpunkt. Med os i studiet er også hendes redaktør, Jørgen Gylling, der sammen med sin tvillingesøster Grete driver forlaget, som siden 2015 har haft fokus på den gode historie, litterær kvalitet og originalitet – uanset genre. Selvsving er en humoristisk og finurlig kortroman, hvor fortællinger og virkelighed flyder sammen. En gymnasielærer vågner op på toiletgulvet og opdager, at hendes liv har ændret sig. En forfatter oplever, at hendes karakterer overtager styringen af romanen. Og tre gamle gymnasiekammerater begynder at eksperimentere med at ændre virkeligheden gennem fiktionen – med katastrofale konsekvenser. Vi taler om bogens leg med fiktionens magt, dens svære genreplacering og om inspirationen, der udspringer af Rikkes egne erfaringer med at skrive sig fri af livets fastlåste øjeblikke. Episoden stiller dertil bl.a. spørgsmålet: Kan fortællinger redde liv? – som også er et spørgsmål kortromanen selv kredser om.
Dødens Mange m. Laura K. T. Kristensen & Bettina Andersen
I denne episode af Forfatter vs. Redaktør har jeg besøg af forfatter Laura K. T. Kristensen, som står bag fantasyserien Dødens Mange. Serien består af tre bøger – Dødens Mange Navne, Dødens Mange Løgne og Dødens Mange Stemmer – der alle udkommer samlet ved årets Fantasyfestival 2025 med helt nye forsider. Den første bog udkom oprindeligt i 2024 på festivalen i Esbjerg, og nu fuldendes serien i ét samlet udtryk. Med i studiet er også Bettina Andersen, chefredaktør ved forlaget Silhuet, som har været redaktør på første bog, mens jeg selv har arbejdet på bog to og tre. Sammen taler vi om samarbejdet mellem forfatter og redaktør, om hvordan en serie formes og udvikles, og om glæden ved at dykke ned i store fantasyfortællinger. Vi taler om forsidedesign beslutninger, plotudvikling og spændingskurver – og selvfølgelig alle de ting der gør Dødens Mange-serien til noget særligt.
Sorte Hemmeligheder m. Sofie Korenko Jensen og Helle Perrier
I denne episode af Forfatter vs. Redaktør har jeg besøg af forfatter Sofie Korenko Jensen og redaktør Helle Perrier. Sammen dykker vi ned i Sofies kommende udgivelse Sorte Hemmeligheder, den første bog i fantasyserien Lyngeoncirklen, som udkommer ved forlaget Krabat i forbindelse med årets Fantasyfestival. Sorte Hemmeligheder er en high fantasy/ungdomsroman, hvor vi møder Kathe, hvis mor Safyra forsvinder sporløst efter at være blevet anklaget for hekseri. På sin rejse gennem det farlige kontinent Amoréso må Kathe ikke alene søge sandheden om sin mor – men også om sig selv. Vi taler om at gå forlagsgang som debutant, den gode fortællerstemme, og om ideen om den “onde” redaktør.
Blå Måne m. Jette Kjær Petersen
I denne episode af Forfatter vs. Redaktør har jeg besøg af forfatter Jette Kjær Petersen, som står bag den ungdomsorienterede urban fantasy-serie Nattens skjulte soldater. Serien udgives på forlaget Snepryd, og i dag taler vi om bog nummer to: Blå Måne, der udkommer i løbet af efteråret. Første bind, Rød Måne, introducerede Katarina, en 16-årig pige, der flytter hjem til Danmark og bliver viklet ind i mystiske hændelser, forsvindinger og rygter i det jyske landskab – alt sammen under skyggen af noget ulveagtigt og overnaturligt, der måske lurer i mørket. I Blå Måne fortsætter historien, hvor vi slap, og i episoden får du et smugkig på, hvad der venter Katarina og læserne i næste kapitel. Vi taler om skrive- og redigeringsprocessen, om at skrive videre på en verden, man allerede har bygget op, og om hvordan vi endte med at tilføje en helt ny POV karakter i to'eren. Du kan også høre mere om, hvordan inspirationen fra ulvedebatten i Danmark blev til en hel serie.
1 of 2