Tryk Start

di Thomas Bo Mikkelsen & Anders Baad

Arte Videogames

Stagione 2

Spil 41 - Until Dawn

Game Over. To ord der er næsten lige så gamle som videospil. To ord der i årevis har fået gamere til at smadre kontrollere, råbe af deres tv, eller bare gå besejret i seng til endnu en rastløs søvn. I Until Dawn – ligesom mange spil før det – er det muligt for dig at dø. Du kan faktisk dø flere gange, men du vil aldrig støde på en ”game over”-skærm. I stedet fortsætter historien ufortrødent, hvis en af de glade teenagere, der er taget op i et afsides sommerhus for at feste som pornostjerner, bliver dræbt. I Until Dawn kan alle karakterer overleve, og i Until Dawn, kan alle karakterer dø – dine valg afgør deres skæbne. Dine valg afgør, om de kommer levende igennem alle timerne indtil daggry. Musik af: Albert Haraldsted

Spil 40 - L.A. Noire (del 2)

Vi har allerede rundet de berømt/berygtede afhøringer. Vi har vendt den fremragende og langsomme fortællestil spillet insisterer på, og så har vi gennemgået de første sager Cole Phelps bliver sendt ud på. Nu er støttehjulene dog skruet af cyklen. Nu er det tid til at vi kaster os ud i det større plot, der omhandler en alvorlig distribution af morfin, en seriemorder med hang til gifte kvinder og hvad der tyder på en pyroman, der langsomt bliver mere og mere sindssyg/selvsikker. Det er tid til (vi forsøger) at holde fokus på historien, og tale os igennem detektivens rejse mod toppen, og faldet fra tinderne. Musik af: Albert Haraldsted

Spil 40 - L.A. Noire (del 1)

Et omvandrende meme. Et klassisk mesterværk. Et godt forsøg på at gøre noget interessant, men datidens teknologi kunne ikke følge med konceptet. Alle disse udsagn passer på L.A. Noire – det kommer bare an på, hvem du spørger. Nogle kan ikke lade være med at pege og grine af ansigtsanimationerne. Andre kan ikke lade være med at hylde hvad spillet opnår. Hvad alle kan blive enige om, er, at det er et af Rockstars anderledes udgivelser. Den åbne verden er tilbage som vi kender den, men i stedet for at ride langsomt gennem landskabet og jage din aftensmad i naturen eller køre i hurtige biler og leve på kanten af loven, så forsøger man i L.A. Noire at opklare forbrydelserne begået af andre. Det betyder, at finde spor på gerningsstedet, forhøre vidner og i sidste ende forhåbentlig pege den skyldige pegefinger i den rigtige retning. Musik af: Albert Haraldsted

Spil 39 - A Plague Tale: Innocence

Året er 1348; krigen, fattigdom og dårlige levevilkår kræver dagligt sine ofre, og med døde kroppe der rådner langsomt på slagmarken, kommer rotterne. Op af jorden, ned fra loftet, ud af alle åbninger i huset, strømmer de små skabninger ind efter noget nyt at spise, og som den ældste af sin slægt, tager man sin syge lillebror i hånden, og forsøger at overleve i en verden hvor døden hersker. A Plague Tale: Innocence er historien om rejsen mellem bror og søster, om at finde de nære, varme stunder i en kold og distanceret virkelighed, og om hvordan rotter faktisk ser virkelig, virkelig klamme ud, når de i tusindvis løber direkte mod dig i mørket. Musik af: Albert Haraldsted

Spil 38 - Wolfenstein: The New Order

Findes der et bedre makkerpar end skydespil og nazister? Siden genrens fødsel har nazisten været en oplagt skydeskive, og derfor var det nogle store fodspor at fylde ud, da MachineGames satte sig for at lave et nyt Wolfenstein. Vi har tidligere set hvordan gamle spilserier, kan have svært ved at tilpasse sig det moderne landskab – man behøver ikke lede længere end Duke Nukem Forever for at finde et godt eksempel – så selv om nazister som fjenden ikke er gået af mode, så var studiet nødt til at tilbyde mere end bare ”Castle Wolfenstein med pænere grafik”. Spørgsmålet er så, om de formåede at gøre det, eller om William "B.J." Blazkowicz stiller sig ved siden af sin gamle ven, Duke, ovre i hjørnet og skammer sig? Lad os snakke om det. Musik af: Albert Haraldsted

Spil 37 - Rayman Legends

Det kan være svært at vække en platforming-maskot, der har sovet i 10 år, og skulle vågne til nye konsoller, og en genre der har flyttet sig. Målet er at beholde alt det der fungerede ved originalen, og opdatere alt det, der med datidens øjne føles forældet. Det var derfor en behagelig overraskelse, at Rayman Origins på mange måder formåede at gøre det umulige tilbage i 2011. Uden det mindste søvn i øjnene, valgte det ikke bare at være en tro kopi af det første Rayman-spil, men sigtede i stedet efter at genskabe stemningen, attituden og galskaben vi kender fra karakteren, og krydre det med en flot grafik og hurtig, tilfredsstillende styring. To år senere udkom Rayman Legends, og her valgte Ubisoft Montpellier tydeligvis at tage alle deres skøre idéer endnu længere. Musik af: Albert Haraldsted

Spil 36 - Grand Theft Auto: San Andreas - Gæst: Casper Greve

Der var engang, hvor Rockstar lagde alle deres ressourcer, kreative ideer og arbejdstimer lige der, hvor vi mener, de altid bør placeres; singleplayer-delen. De skabte en stor, varieret verden, fyldte den op til bristepunktet med ting at foretage sig, spændende karakterer og en sammenhængende rejse for vores hovedperson ”CJ” med en tydelig start, midte og slutning. Der er ikke enorme mængder ressourcer dedikeret til online-delen, der får spilleren til at tænke ”hvad kunne de have gjort med historien, hvis ikke de havde splittet deres fokus?”. I San Andreas er der kun, hvad du ser, og det har vi tænkt os at snakke om. Musik af: Albert Haraldsted

Spil 35 - Guacamelee!

Er der noget bedre end en fælles referenceramme? Muligheden for at smide et godt citat, på et passende tidspunkt, der både fremkalder grin og anerkendende nik fra alle personer, der kender citatets oprindelse. Uden at kende personerne hos Drinkbox Studios personligt, så kan vi roligt slå fast, at de har en fremragende smag i spil. De kan godt lide Mario, Zelda, Mega Man, Journey, Castle Crashers og selvfølgelig også deres eget tidligere spil, Mutant Blobs Attack. Alt det kan vi stensikkert konkludere, fordi vi har spillet deres farverige metroidvania med det karakteristiske navn, Guacamelee! og her deler de glædeligt ud med referencer til alle de spil, de kender og elsker. Musik, af: Albert Haraldsted

Spil 34 - The Surge - Gæst: Søren Svanhof

Vi har snakket rundt om den berygtede grød længe. Vi har gentagne gange skrabet i overfladen, når den ene vært sætter ord på sit manglende behov for at dykke ned i genren, og den anden vært ikke kan få nok af udfordringen. Nu er tiden dog endelig kommet. Et år inde i Tryk Starts historie skal vi endelig til at pakke samtalen om soulslikes ud. Vi skal tale om den klassiske historiefortælling i genren, der efterlader meget af arbejdet til spilleren selv. Vi skal snakke bosskampe, genveje, udfordringer, hvorvidt det er værd at cheese sig igennem spillet, og så skal vi selvfølgelig have snakket om discount Bob Dylan. Musik af: Albert Haraldsted

Spilaften 12 - Firewatch - Gæst: Anna Overdrev

Vi kan alle sammen have brug for noget alene-tid. Stunder, hvor man bare kan få lov til at være sig selv. En mulighed for at slippe fra folks spørgsmål, omsorg og bebrejdende blikke. Henry ønsker ikke bare at lukke en dør, og tage en eftermiddag i sit eget selskab – han vil langt væk, og være alene i flere måneder. Derfor tager han et job, hvor han skal sidde i et tårn og kigge efter skovbrænde, kun underholdt af stilheden, udsigten og teenagere, der ikke forstår brandfaren ved fyrværkeri i skoven. Musik af: Huscher

11 di 16