Spil 32 - Batman: Arkham Asylum
Tryk Start by Thomas Bo Mikkelsen & Anders Baad
Episode notes
Batman kommer i mange varianter. Der er den fjollede, der altid har sin ”shark repellent”-spray med i Batbæltet, fordi han åbenbart ofte støder ind i hajer i Gothams gader. Der er den voldelige, der knækker nakken på halvdelen af forbryderne i Gotham, og den anden halvdel giver han et brændemærke, så de kan blive dræbt i fængslet. Der er den børnevenlige, der med sin ikoniske intro og stålfaste ydre altid klarede problemerne, og forsikrede børn og unge verden over, at Gotham nok skulle overleve til at se en ny dag. Det er dog sjældent, vi har oplevet ham velfortalt i spilmediet. Han er blandt de mest populære helte i tegneserier og på det store lærred, men spilbranchen har altid formået at undvige hans omfavnelse. Indtil Arkham Asylum. Et spil, der vælger at fortælle sin egen historie, i stedet for at følge handlingen i den nyeste film. Et spil, ...