Radionauterne - For nysgerrige børn

Radionauterne - For nysgerrige børn

di Radionauterne
Stagione 1

Hvordan kan fugle flyve?

Har du nogensinde drømt om at svæve højt oppe på himlen og se ned på verden? Det findes der nogle ret seje væsener, som kan – nemlig fugle! Men har du tænkt over, hvordan fugle kan flyve? Og hvorfor de flyver? Det er Radionauterne blevet sendt på en højtflyvende mission for at undersøge. Så kom med på en fantastisk flyvetur, hvor vi blandt andet finder ud af, hvorfor fugle har verdens sejeste flyverdragt! Medvirkende: Ella 3 år, Solal 6 år, Rasmus 8 år fra Rungsted, Storm 7 år fra Solbjerg, Asta 6 år fra Aalborg, Phillip 7 år og Malthe 8 år. Derudover, biolog på Naturhistorisk Museum i Aarhus, Emil Skovgaard Brandtoft. Musik: Klip fra Flyv så med! Flyv så med! af Trinitus Koret fra Peter Pan (originalt dansk soundtrack). Jingle af Morten Huusfeldt. Afsnittet er tilrettelagt og redigeret af Lisa Bay. I redaktionen Elise Normann. Podcasten Radionauterne er produceret af Karen Birkegaard og Lisa Bay med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Hvordan kan øjne se?

Vi har dem alle sammen lige midt i hovedet, og vi bruger dem hver eneste dag. Det er virkelig heldigt, at vi har øjne! Men har du nogensinde tænkt over, hvordan øjne kan se? Det finder vi ud af på denne mission, hvor vi zoomer helt ind på vores øjne. Så luk øjnene op og fold ørerne ud – og kom med Radionauterne på en rejse ind i synets fascinerende verden! Medvirkende: Iben på 7 år, Ingeborg på 8 år fra København, Aksel på 4 år fra Svendborg, Alfred på 6 år og storebror Oscar på 9 år fra København, Arnold på 9 år, Agnes på 7 år fra Århus, Johan på 10 år fra Børkop, Juliane på 10 år, Astrid på 9 år fra Give, Charles på 6 år, og Ariano på 9 år fra Ordrup. Derudover øjenlæge og professor i øjensygdomme ved Aarhus Universitetshospital Toke Bek. Musik: Smølfegymnastik (Gummi Bear) af Smølferne. Jingle af Morten Huusfeldt. Afsnittet er tilrettelagt og redigeret af Karen Birkegaard og Lisa Bay. I redaktionen Elise Normann. Podcasten Radionauterne er produceret af Karen Birkegaard og Lisa Bay med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Hvordan virker et fjernsyn?

Det lyser, det er fyldt med farver og billeder, og så kan det vise alle dine yndlingsfilm. Fjernsynet kan mange seje ting. Men har du nogensinde tænkt over, hvordan et fjernsyn egentlig virker? Vi rejser ind i fjernsynets farverige, firkantede verden, hvor du blandt andet kan lære, hvordan kameraet i bagedystteltet kan tale sammen med DIT fjernsyn hjemme i stuen. Medvirkende: De nysgerrige børn Augusta på 8 år fra Valby, Laura på 5 år, Holger på 5 år, Magne på 4 år, Villum på 5 fra Farum og Kajsa på 7 år. Derudover Postdoc Lene Gammelgaard og Professor Peter Bøggild fra DTU Fysik. Musik: Video, Video af Anders Matthesen, Brixx; Første udsendelse sendt i Danmark med Lily Broberg som vært, DR. Jingle af Morten Huusfeldt. Afsnittet er tilrettelagt og redigeret af Karen Birkegaard og Lisa Bay. I redaktionen Elise Normann. Podcasten Radionauterne er produceret af Karen Birkegaard og Lisa Bay med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Hvorfor drejer Jorden rundt?

Rundt og rundt og rundt. Jorden drejer, men hvorfor gør den egentlig det? Og hvor hurtigt går det? Og hvad har det af betydning for os mennesker på Jorden? Kom med på Radionauternes rundtossede rummission, og bliv klogere på, hvad jordens rotation har med karruseller at gøre, og hvorfor børnene i New Zealand sover, når du er vågen?! Medvirkende: Oscar 8 år fra Frederiksberg, Elma på 5 år, Ivan på 4,5 år, Lucca på 6 år og Anker på 6 år fra Frederiksberg, samt lektor på Institut for Geoscience og Institut for Fysik og Astronomi ved Aarhus Universitet, Christoffer Karoff. Musik: Jingle er produceret af Morten Huusfeldt. Afsnittet er tilrettelagt og redigeret af Karen Birkegaard og Lisa Bay. Podcasten Radionauterne er produceret af Karen Birkegaard og Lisa Bay med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Hvorfor bruger man juletræer til jul?

De fleste af os tænker måske ikke over det. Juletræet står jo bare dér juleaften år efter år og pynter så dejligt. Men det gør Benjamin på 5 år, og derfor kan alle nysgerrige børn nu blive klogere på, hvordan det kan være, at juletræet er flyttet ind i vores hjem juleaften. Medvirkende: Benjamin på 5 år samt Anja Jørgensen, museumsinspektør ved Frilandsmuseet. Musik: Højt For Træets Grønne Top. Tekst: Peter Faber, 1848. Melodi: E. Horneman. Sunget af Poul Bundgaard; Juletræet Med Sin Pynt Tekst: Mogens Lorentzen, Melodien: Egil Harder. Sunget af Daimi. Afsnittet er tilrettelagt og redigeret af Karen Birkegaard og Lisa Bay. Podcasten Radionauterne er produceret af Karen Birkegaard og Lisa Bay med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Hvordan opstår sten?

Nogle børn tænker måske at sten er steneren, som de bare ligger der? Men det kan kun være fordi, de ikke har hørt Radionauternes afsnit om sten, der kan løfte sløret for alle de spændende historier sten gemmer på. Uden at spoile for meget, kan vi fortælle at vi kommer omkring dinosaurernes tidsalder, vulkaner, en ulideligt varm ørken og en vandrutsjebane, Danmarks største sten og VILDE naturkræfter. Medvirkende: Ella, 10 år fra Århus; Anker, 7 år fra Nørrebro, Alfred, 7 år, fra Odense, Johan, 8 år fra Kbh og Noah på 7 år, samt Geolog og adjunkt ved Statens Naturhistoriske Museum, Daniel Kim Peel Wielandt. Musik: “Sten, sten, sten” af Sigurd Barrett. Billede af Knud Erik Vinding, Pixabay. Afsnittet er tilrettelagt og redigeret af Karen Birkegaard og Lisa Bay. Podcasten Radionauterne er produceret af Karen Birkegaard og Lisa Bay med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Hvor kommer stemmen fra?

Vi har den allesammen. Stemmen. Men hvor kommer den egentlig fra? Og hvorfor har vi forskellige stemmer? Oscar, Kaisa, Augusta, Ida og Laura hvisker, råber og taler, når de sender Radionauterne på jagt efter stemmen. Hvis du også er nysgerrig på vores stemmer, så skynd dig ind og lyt til det nyeste afsnit af Radionauterne, hvor du kan komme med helt ned i strubens dyb og lære, hvordan stemmen minder om en trompet, og hvad stemmen har med små tykke cocktailpølser at gøre? Medvirkende: Augusta på 5 år fra Skørping, Laura på 5 år fra Middelfart, Ida på 8 år fra Middelfart, Oscar på 4,5 år fra Aabenraa, Kaisa på 9 år fra Åbybro og Audiologopæd ved Center for Specialundervisning for voksne, Stine Løvind Thorsen. Musik: I Danmark er jeg født (Danmark mit fædreland) af Camerata og Die Zauberflöte, K.620 / act 2: “Der hölle Rache kocht in meinem Herzen” af Wolfgang Amadeus Mozart. Afsnittet er tilrettelagt og redigeret af Karen Birkegaard og Sisse Gram de Fries. Podcasten Radionauterne er produceret af Karen Birkegaard og Lisa Bay med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Hvordan bygger man robotter?

Starter man bare med noget lim og noget metal eller hvordan? Og kan man egentlig bygge en robot, der gør, som man siger? Dét kunne Jens, Amias og Ingolf godt tænke sig at vide og mon ikke, der findes andre børn derude, der kunne tænke sig at kigge ind i robotternes vilde verden? I dette afsnit besøger Radionauterne et robotværksted sammen med en af Danmarks vildeste robotbyggere, Esben Østergaard. Medvirkende: Jens på 7 år fra Sønderborg, Ingolf 5 på år fra Hillerød og Amias på 4 år. Og Robotekspert, Esben Østergaard, CEO ved REInvest Robotics. Tak til Teknologisk Institut, Odense, for at åbne deres robotshowroom for os. Afsnittet er tilrettelagt og redigeret af Karen Birkegaard og Sisse Gram de Fries. Podcasten Radionauterne er produceret af Karen Birkegaard og Lisa Bay med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Hvad er månen lavet af?

Månen… den hænger på trofast oppe på himlen hver nat. Men hvad er månen egentligt lavet af? Hvordan er den blevet skabt? Og hvordan kan det egentlig være, at den ikke falder ned? Johannes, Palle, Ludvig og Nora har sendt Radionauterne på en månemission, hvor vi både besøger et observatorium, rejser tilbage i tiden og lærer noget vildt sejt om både vand og månestøv. (EDIT: Afsnittet er blevet rettet til i marts 2021 grundet forkerte oplysninger i tidligere version ca. 6 minutter inde angående månens faser. Tjek, at afsnittet er opdateret i din app.) Medvirkende: De nysgerrige børn: Johannes på 7 år fra Aarhus, Palle på 6 år fra København, Ludvig på 8 år fra Middelfart og Nora på 6 år fra Veksø og astronomisk naturvejleder fra Observatoriet Brorfelde, Martti Holst Kristiansen. Musik: Pjerrot og Månen af C.V. Jørgensen. Afsnittet er tilrettelagt og redigeret af Karen Birkegaard og Sisse Gram de Fries. Podcasten Radionauterne er produceret af Karen Birkegaard og Lisa Bay med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Hvornår blev Danmark bygget?

Dét kunne August på 5 år godt tænke sig at vide. Derfor har han sendt Radionauterne på mission tilbage i historien, hvor vi blandt andet møder de første mennesker, der boede i Danmark, en helt særlig knogle og nogle kampglade typer, der bare ELSKER sølv. Medvirkende: August på 5 år samt arkæolog og forskningschef ved Danmarks Nationalmuseum, Lasse Sørensen. Musik: Prepare for battle af Filip Lackovic. Afsnittet er tilrettelagt og redigeret af Karen Birkegaard og Sisse Gram de Fries. Podcasten Radionauterne er produceret af Karen Birkegaard og Lisa Bay med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
11 di 17