Kort fortalt

Kort fortalt

di DK Medier Lyd
Stagione 2

Politikere vil tvangsfjerne, selvom eksperterne siger nej

En kvart milliard kroner. Så meget har Odense Kommune alene brugt på otte kriminelle familier. Langt størstedelen af pengene er gået til anbringelser, opholdssteder, plejefamilier og døgninstitutioner. Samtidig siger eksperter, at tvangsfjernelser ikke er den rigtige løsning på problemet, når kommunerne og staten vil undgå, at børnene fortsætter den kriminalitet som deres familier er fanget i. Beskæftigelses- og socialrådmand i Odense, Christoffer Lilleholt (V), er uenig med eksperterne. Han foreslår, at regeringen gør det lettere for kommunerne at tvangsfjerne børnene. Faktisk er forslaget allerede en del af Bandepakke 4 og Folketinget forventes at stemme om det i denne måned - på trods af, at eksperterne taler imod. Christoffer Lilleholt fortæller mere om, hvorfor han holder fast i forslaget i dette afsnit af Kort Fortalt. Vært: Anton Pallisgaard Medvirkende: Christoffer Lilleholt (V), beskæftigelses- og socialrådmand i Odense Kommune

Styrker akademiker-boomet i kommunerne den nære velfærd?

Siden kommunalreformen i 2007 er antallet af akademikere i kommunerne steget med 80 pct., viser en ny rapport fra Arbejdernes Erhvervsråd. I samme periode er antallet af fuldtidsbeskæftigede i kommunerne faldet med 5.900 fuldtidsbeskæftigede. Tallene spiller dermed ind i debatten om den borgernære velfærd i kommunerne og størrelsen på den offentlige administration. For hvordan bidrager akademikerne til den borgernære velfærd i kommunerne – og får man de rette kompentencer for pengene? Medvirkende: Kristoffer Lind Glavind, senioranalytiker hos Arbejdernes Erhvervsråd, og Johanne Nordmann, formand for Djøf Offentlig Vært: Emil Staulund Larsen

Kommunalpolitisk topmøde: Et velfærdsopråb fra borgmestrene

På tværs af kommunerne har Enhedslisten opfordret landets kommunalbestyrelser til at give KL mandat til at true med at forlade de kommende økonomiforhandlinger, hvis ikke regeringen er klar til levere den nødvendige økonomi til at kommunerne kan fastholde og udvikle velfærden. Forslaget endte ikke med at komme til afstemning på Kommunalpolitisk Topmødes delegeretmøde, men flere borgmestre fortæller i denne uges Kort Fortalt, at de er trætte af, at skulle stå på mål for besparelser og forringelser i velfærden. Medvirkende: Birgit Hansen (S), borgmester i Frederikshavn Kommune, Hans Stavnsager (S), borgmester i Faaborg-Midtfyns Kommune, Jacob Trøst (K), borgmester i Bornholms Regionskommune og Michael Stegger Jensen, borgmester i Syddjurs Kommune. Vært: Emil Staulund Larsen Redigering: Anton Pallisgaard-Olesen

Ender hjælpen til ukrainerne som en del af servicerammen?

To år efter krigen brød ud i Ukraine, er det blevet hverdag med ukrainske flygtninge i de danske kommuner. Nye tal viser, at mange ukrainere er kommet i beskæftigelse, og modtagelsen af de ukrainske flygtninge er langt hen ad vejen en succeshistorie for kommunerne. Økonomiaftalen fra sidste år antyder dog, at de indtil videre ekstraordinære udgifter til at hjælpe de fordrevne ukrainere skal "normaliseres". Det frygter beskæftigelses- og integrationsborgmester Jens-Kristian Lütken vil betyde, at udgifterne til ukrainerne bliver en del af kommunernes serviceramme. I det Københavnske boligmarked er det dog ikke muligt at både finde boliger til de fordrevne ukrainer og samtidig holde sig indenfor servicerammen, og man kan derfor stå foran at skulle skære i både indsatsen for ukrainerne og i velfærden, advarer Jens-Kristian Lütken.

Efter lovbrud i Nyborg og Nordfyn: Skal kommunerne straffes?

Der er tre aktuelle skandalesager på socialområdet. Alle tre sager ligger på Fyn, og konkret er der tale om Nyborg, Nordfyns og Langeland Kommuner. Flere af problemerne går igen. Der er tale om ulovlige forhold, herunder forråelse blandt medarbejderne, alt for lange ventetider, mangelfuld opfølgning på sagerne mv. Sagerne har bl.a. fået folketingsmedlem og socialordfører Katrine Daugaard (LA) til at kalde socialministeren i samråd. Her vil hun have svar på, om ministeren mener der er behov for nye måder at sanktionere kommuner, der ikke overholder lovgivningen. - Men det handler ikke om, at kommunerne har dårlige intentioner. Det handler om nogle utilstrækkelige vilkår, siger forkvinde for Dansk Socialrådgiverforening Signe Færch. Vært: Lasse Lindholm Kilde: Signe Færch, forkvinde for Dansk Socialrådgiverforening Udgiver: DK Medier Lyd

Kampen om den nære sundhed

I medierne har både Danske Regioner og KL givet udtryk for, at de hver især burde have mere ansvar på sundhedsområdet. Det kan næsten virke som en kamp om mest ansvar. Skal der mere centralisering, eller skal nære sundhedsvæsen hos kommunerne styrkes endnu mere? Senere i år kommer Sundhedsstrukturkommissionen med anbefalinger til organiseringen af sundhedsvæsenet. Sygehusdirektør på Holbæk Sygehus Mette Touborg og direktør for sundhed og omsorg hos Aarhus Kommune Christian Boel giver deres oplevelser af samarbejdet mellem region og kommune i denne uges afsnit af Kort Fortalt. Vært: Anton Pallisgaard-Olesen Medvirkende: Mette Touborg, sygehusdirektør hos Holbæk Sygehus, og Christian Boel, direktør for sundhed og omsorg hos Aarhus Kommune. Tilrettelæggelse: Emil Staulund Larsen

OK24 - en "dyr" eller en gratis omgang?

En ny overenskomst for omkring en halv million ansatte i kommunerne faldte i lørdags på plads efter lange forhandlinger. Dermed kan de ansatte i kommunerne se frem til store lønstigninger, og det har derfor ikke været en billig omgang for kommunerne som arbejdsgiver. Kommunerne har skulle finde balancen mellem ansvarlighed og at kunne tiltrække ombejlet arbejdskraft. Så hvor står kommunerne nu efter forhandlingerne?

Hvem sætter dagsordenen?

- Det er større end den lokale damefrisør. Det siger Christoph Ellersgaard, der er lektor ved CBS og ekspert i lobbyisme og virksomheders magt. Han pointerer, at der er et ulige magtforhold mellem kommuner og de store, succesfulde virksomheder. For at sikre at der ikke opstår bagtanker eller mistro til kommunernes samarbejde med virksomhederne, er det derfor vigtigt at skabe åbenhed. Behovet er blevet aktuelt i denne uge med DR’s artikler om Kalundborgs borgmester Martin Damm (V), som holder lukkede møder med Novo Nordisk. Så hvordan sikrer kommunerne sig, at der spilles med åbne kort? Og bryder Martin Damm med reglerne, når han og kommunaldirektøren mødes med topfolk fra Novo Nordisk? Vært: Lasse Lindholm Medvirkende: Christoph Ellersgaard, lektor ved CBS og Tina Beck-Nilsson (S), viceborgmester i Kalundborg.

Kom med til stormøde: Et paradigmeskifte med manglende detaljer

I denne uge præsenterede Mette Frederiksen den længeventede ældrereform på et pressemøde i Kolding. Efterfølgende havde regeringen inviteret til stormøde om ældre velfærd i Fredericia, hvor 2.200 deltagere på tværs af ældreplejen kunne give deres besyv med til det nye udspil. Selvom udspillet får rosende ord for sine gode intentioner, mangler der stadig mange detaljer, før blandt andre Bjarne Hastrup, administrerende direktør i Ældre Sagen er tilfreds. Samtidig frygter Emil Blücher, borgmester i Solrød Kommune, at de store ord og ambitioner for fremtidens ældre pleje og den medfølgende økonomi, er ude af trit med virkeligheden i kommunerne.

Har kommunerne styr på miljøtilsynet?

Nordic Waste har kastet håndklædet i ringen, og politikere har stået i kø for at pege fingre ad virksomheden og ejer Torben Østergaard-Nielsen. Men i denne uge har flere medier også rettet spotlyset mod Randers Kommune. For har Randers levet op til sit ansvar som tilsynsmyndighed? Flere politikere spørger nu, hvorvidt kommunerne overhovedet har de nødvendige kompetencer og ressourcer til at føre tilsyn med virksomheder som Nordic Waste. Vært: Emil Staulund Larsen Medvirkende: Frida Valbjørn (EL), byrådsmedlem i Randers Kommune, Alexander Ryle (LA), folketingsmedlem, Søren Egge Rasmussen (EL), folketingsmedlem Tilrettelægger: Lasse Lindholm Udgiver: DK Medier
3 di 4