Radionauterne - For nysgerrige børn

Radionauterne - For nysgerrige børn

por Radionauterne
Temporada 1

Findes der tidsmaskiner?

Ferie er godt, for det betyder masser af tid. Tid til at undre sig over tid og til at kigge på uret, mens det tikker derud af…. Tik tak tik tak. Men er der måske nogle nysgerrige børn derude, som kunne tænke sig at komme med på en tidsrejse? Storm på 5 år og Theo på 7 har ført Radionauterne ud på en meget fascinerende rejse mellem fortid, nutid og fremtid – og nu kan du komme med! Medvirkende: Theo på 7 år og Storm på 5 år begge fra København, og derudover Ulrik Ingerslev Uggerhøj, professor ved Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet. Lyd og musik: Caroline Castell – “Tidsrejsen” (fra DR Julekalender 2014), Povl Kjøller – “2-minuttersangen”, Kraftwerk – “Robots” Produktion og redaktion: Lisa Bay og Karen Birkegaard

Hvorfor kan dyr ikke tale?

Det har Molly på 7 år undret sig meget over. For tænk engang, hvis hun kunne tale med moster Lissi og onkel Pers hund, som er så sød! I dette afsnit af Radionauterne er der både fuglefløjt, vrinsk, rumlen og undervandssang, når vi kaster os ud i dyrenes samtaleformer. Lyt med nu og fortæl os også meget gerne, hvilket dyr du kunne tænke dig at tale med, og hvad du ville sige? Medvirkende: Molly fra København på 7 år og Torben Dabelsteen, professor ved Biologisk Institut på Københavns Universitet Lyd og musik: Jeg er en papegøje fra Amerika, sunget af Sanne Salomonsen Foto af Edu Alpendre Produktion og redaktion: Lisa Bay og Karen Birkegaard

Hvorfor har man mælketænder?

Først tabte Liv på 8 år én af sine mælketænder. Snart tabte hun flere, og pludselig havde hun tabt hele 9 mælketænder. Og så var det altså, at Liv begyndte at undre sig over, hvorfor har man mælketænder, når man alligevel bare taber dem igen? Radionauterne er derfor taget på mission, og du kan lytte med, hvis altså du slår ørene ud, lukker munden op og siger: Aaaaahhhh…… Medvirkende: Liv fra Vallensbæk, som er fyldt 8 år i mellemtiden, og Pernille Hess, tandlæge hos børneafdelingen på tandlægeskolen i København. Lyd og musik: Tandbørstesangen fra Kaya Brüels bog og cd-udgivelse Johan og Tandfeen Tanja. Udgivet på Forlaget Carlsen 2016; Du Skal Børste Dine Tænder af Eventyrteatrets Børn. Børneparty. Producer: Søren Bundgaard, Composer: Bente Kawa, Teksforfatter: Bjarne Ploug Jacobsen; Rokketand af Povl Kjøller; Karius og Baktus af Dirch Passer og Ove Sprogøe Fra Skattekisten Vol. 6. Produktion og redaktion: Lisa Bay og Karen Birkegaard

Hvorfor lyser solen?

Det er bare ét af de maaaaaange spørgsmål, som vi har fået om vores stjerne, solen. Derfor kan Radionauterne invitere alle vores lyttere med på en rumraket, der bringer os meget tættere på solen. Så genfind solhatten og solcremen og flyv med os til stjernerne – hvis du tør! *Tilføjelse: Parker Solar Probe startede sin mission 12. august 2018. Medvirkende: De mange nysgerrige børn: Vilmer på 7 år fra Mårslet, Anton på 6 år fra Schweiz, Benjamin på 7 år, Filippa på 11 år, Anders på 6 år, Asta på 7 år fra Ørestaden, Mikkel på 4 år fra København, Emil på 9 år fra København og Magnus på 4 år. Vores ekspert var Tina Ibsen fra Tycho Brahe Planetarium. Lyd og musik: ”Sommer og Sol” af Birthe Kjær; ”Det er Sommer, det er sol og det er søndag”Tekst: Erik Leth - Melodi: Sven Gyldmark; Solen er Så Rød Mor af gruppen RØST (Ditte Rønn & Søren Bebe, melodi: Carl Nielsen tekst: H. Bergstedt). Produktion og redaktion: Lisa Bay og Karen Birkegaard

Hvordan kan flyvemaskiner flyve?

Og hvorfor får man propper i ørene? Jakob på 7 år og Aske på 9 år har sendt Radionauterne på en højtflyvende mission – nærmere betegnet 10 kilometer (!) oppe i luften. Heroppe i skyen møder vi kaptajnen Jens og hans hold, der vil fortælle om flyveturen undervejs. For hvordan er det nu lige at sådan en kæmpemæssig maskine kan flyve – og så endda med mennesker indeni? Radionauterne byder alle nysgerrige sommerferiebørn og – voksne – velkommen ombord. Spænd sikkerhedsselerne, for nu letter vi! Medvirkende: Jakob på 7 år fra Hvidovre og Aske på 9 år fra Randers. Derudover Jens Ellefsen, Kaptajn hos Danish Air Transport. Lyd og musik: Jeg har en flyvemaskine (Jørgens flyvemaskine) af Popsi og Krelle; Fly on the Wings of Love af Brødrene Olsen; Flyve af Page Four. Produktion og redaktion: Lisa Bay og Karen Birkegaard

Særafsnit: Unge Forskere

***SÆRAFSNIT: UNGE FORSKERE*** Hvad har mælk med plastik at gøre? Og hvad har tang med tøj at gøre? Og kan børn være forskere? I det nyeste afsnit af Radionauterne bliver alting vendt lidt på hovedet. Her er eksperterne nemlig (store) børn, som ikke er bange for at udfordre den måde, voksne tænker på. I april besøgte Radionauterne Unge Forskere til Science i Forum – et event, som summede af nysgerrighed, ny viden og gå-på-mod. Lyt med her! Tak til Villads, Emil og Felix fra Flakkebjerg Efterskole (med projektet om at lave tøj af tang); Grace, Signe og Kaja fra Middelfart (med projektet om at lave låg af mælkeplastik); Thea og Emil (med projektet om at lave papir af halm og industri-hamp). Stor tak til alle de andre nysgerrige børn og unge, vi talte med til Unge Forskere. Unge Forskere er en årlig tilbagevende konkurrence for alle børn og unge, der brænder for at finde for svar på alverdens spørgsmål. Science i Forum er finalen, hvor de Unge Forskere bliver hyldet for deres undersøgende og nysgerrige arbejde. Alle kan deltage med en god ide og hvis nogle skulle have mod på at være med, så kan man se mere her: ungeforskere.dk. Lyd & Musik: Havet er Skønt, Den lille havfrue uddrag, sunget af Thomas Eje Produktion og redaktion: Lisa Bay og Karen Birkegaard

Hvordan blev mennesket skabt?

1, 2, 3, 4, 5, 6, 7! Hele 7 forskellige børn har kastet Radionauterne ud i livets helt store spørgsmål. Theo, Marius, Holly, Kaisa, Marius, Mille og Selma-Marie hedder de seje børn, der har sat Radionauterne på en super vild mission, hvor vi både skal til Afrika, til Galápagos-øerne i Stillehavet og millioner af år tilbage i tiden! Heldigvis får vi hjælp af en meget klog mand, der hedder Eske Willerslev! Er du også nysgerrig på menneskets udvikling, så lyt med her! Medvirkende: De nysgerrige børn --> Marius på 7 år fra Århus; Holly på 8 år fra København; Kaisa på 7 år fra Aabybro; Mille på 13 år fra Ølsted; Selma Marie på 6 år fra Herlev; Theo på 5 år fra København og Marius på 5 år fra Svendborg. Derudover Eske Willerslev, professor i evolutionsbiologi fra Københavns Universitet, Center for GeoGenetik. Lydklip: Fremmede som mig sunget af Stig Rossen (fra Tarzan). Produktion og redaktion: Lisa Bay og Karen Birkegaard

Hvorfor smager mad af noget?

Kender du det? Maven rumler, mens maden står og simrer på komfuret, og så har man tid til at tænke lidt over tingene. Dét kender Villads på 8 år i hvert fald, for det var dér han besluttede sig for at sende Radionauterne på en appetitlig mission. Er du også nysgerrig på, hvorfor Pizza smager så ufatteligt godt og hvorfor boller i karry føles behageligt, så skynd dig ind og hør det nye afsnit af Radionauterne. Bon appetit! Medvirkende: Villads 8 år, Elinor 8 år og Anna Østergaard Laursen, uddannet kok og højskolelærer på Suhrs Højskole. Lyd og musik: Johnny Reimar & Smølferne – Hindbærsaft. Fra albummet Johnny Reimar i Smølfeland i 1978; Morten Münster: Dissse piller gør mad til slik?!; Smag på P3 feat. Djämes Braun, Mette Lax, Klumben, Niklas, Shaka, Pato og Steggerbomben – Nede med Koldskål; Klubtoppen – Pizza-sangen. Produktion og redaktion: Lisa Bay og Karen Birkegaard

Hvordan skabes krystaller?

Nora og Elinor på 8 år har gjort alle vinterferiebørn en stor tjeneste. De har nemlig sendt Radionauterne på en magisk mission ind i krystallernes forunderlige verden. Vidste du for eksempel, at når det sner, så sner det med krystaller? Og vidste du, at nogen bruger krystaller på deres havregryn om morgenen? Og har du nogensinde hørt om en krystallograf? Alt det – og meget mere – kan du høre om i Radionauternes vinterferie-afsnit. Hent det i dag, så du kan høre det på vej til mormor eller til skibakken! Gør-det-selv-krystal: Se opskriften på Testoteket.dk (*astra) Se de fantastiske billeder fra Krystalgrotten “Cueva de los Cristales”: https://www.youtube.com/watch?v=jb1bL8xTqAsOg helt fantastiske billeder af snekrystaller taget af den russiske fotograf Alexey Kljatov: https://chaoticmind75.blogspot.com/search/label/snowflake?max-results=8 Medvirkende: Nora 8 år, Elinor 8 år, Anders Østergaard Madsen, krystallograf og lektor ved Pharmaceutisk Institut på Københavns Universitet. Lyd og musik: “Krystaller” fra Jesus og Josefine. tekst og musik: Martin Brygmann. Sunget af Peter Frodin. Disney’s Frost: “Lad Det Ske” (Ori. “Let it Go”) sunget af Maria Lucia Heiberg Rosenberg. Skrevet af Kristen Anderson-Lopez og Robert Lopez, dansk tekst af Trine Dansgaard. Soundtrack af Tri-Tachyon – https://soundcloud.com/tri-tachyon. Gør-det-selv-Kjeld: https://www.youtube.com/watch?v=fLlrUmAZ8rM Produktion og redaktion: Lisa Bay og Karen Birkegaard

Hvordan virker et batteri?

Computer, telefon, fjernbetjening, cykellygter, fjernbetjening, racerbiler og elbiler… Har du nogensinde tænkt over, hvor mange batterier du omgiver dig med? Det har Arthur på 5 år, og derfor har han sendt Radionauterne på en spændingsfyldt mission, hvor vi kommer hele vejen rundt om og endda IND i batteriet! Og DU skal med! Medvirkende: Arthur 5 år, Jonathan Højbjerg, forskningsingeniør hos Haldor Topsøe. Lydklip: Martin og Martinus ”Elektrisk ft. Katastrofe”; Metallica ”Battery” fortolket af Van Canto. Produktion og redaktion: Lisa Bay og Karen Birkegaard
15 de 17