8000 Happiness

8000 Happiness

por Sydhavnsbølgen Community Radio

Uge 47 - Solar punk, fredsmarch og club live

Der er lys i mørket! Det er uge 47 og vi er live på den morgenagtige måde i studiet med en A+ uge under armen. Der er dancehall og avisoplæsninger i Århus City; og tør du bevæge dig udenfor Ringgaden kan du både komme til koncerter i Viby og med en Fredsmarch mod Terma. En vidunderlig uge her midt i en kold og mørk november <3 8000Happiness produceres af dine værter Maja & Marie og sendes på Sydhavnsbølgen (98.7 FM) hver onsdag kl 17.00. Resten af tiden er vi på sydhavnsbølgen.dk, iTunes, Spotify og hvor du ellers finder podcasts:) Ses derude!

Uge 46 - Suppe, knallertkunst og julemanden kommer til byen

Hej hjerteveninder - vi er landet i uge 46 og hold da op for en vidunderlig energi, der strømmer rundt i byen for tiden. Vi har både bogsalg på Dokk1, kunstfestival på Volume Village og tony på klaveret. Hvis denne uge ikke er noget for dig, så ved vi ikke hvad er. Hurra for Århus og en blød november. Ses derude!

Uge 45 - Find midtjyllands Atlantis og forlad midtbyen

Vi er landet i november, med alt hvad det medfører af stormvejr, vinterfornemmelser og jagt på atlantis. I uge 45 er der solodame i studiet, så det roder også lidt i lyden: heldigvis er der massere af anbefalinger til hvad du (ikke) skal opleve i denne skønne uge. Vi anbefaler fx LEGO League på DOKK1 ?? Tak fordi du lytter med, vi ses derude <3<3<3 kh!

UGE 44: Badespørgelser, kædebeskeder og rigtig mange film

hello lovelies <3 duoen er tilbage, og det er bare skæppeskønt - det håber vi ogs, I synes! Programmet er dejligt, lækkert og (u)hyggeligt!!! Det er nemlig halloween, og det kan mærke på ugens program: halloween i Spanien, allehelgenskoncert i domkirken og halloween rave. Meeen, der er så meget mere end det: koncerter, teater, filmvisninger og vi skal komme efter dig! lyt og hyg, kram fra os <3

UGE 43: Knoglecroquis, geopolitik og oktoberfest

Endnu en uge, endnu et lineup af dejlige ting i vores dejlige by <3 Ting sker, og der er rig mulighed for at udforske en masse forskellige spændende ting såsom knoglecroquis, live musik, oktoberfest, gospelworkshop og meget mere godt. Slå lyttelapperne ud, det gør os så glade. kram <3

UGE 42: Mærk årstiden, CROWDPLEASER og kastanjedyr

Uge 42 wiii, efterårsferie eller ej: vi har dig! Ugen byder på skønne arrangementer, som inviterer til at mærke årstiden og skrue ned eller skrue op - der er det hele! Blandt andet kan man se frem til release koncerter, krea-events, dance battle og jeg skal komme efter dig! Tak fordi I lytter med, kram <3

UGE 41: Vi har lydproblemer, håber det går

Vi sender virtuelle blomster til alle, der lytter med - teknikken har i dag fejlet, men vi synes ikke, I skulle snydes for et så dejligt program for ugen! Efterårsferien nærmer sig med hastige skridt, alt imens byen indtages af arkitektudstillinger og seje koncerter <3 kram, vi lover det bliver bedre næste gang!!

Use 40: Forbudte bøger, boiler room og blomstertryk

Glædelig 1. oktober! Vi har masser af skønne ting på programmet for ugen - særligt hvis du er i koncert-mood, så kan du blandt andet hoppe forbi Turkis, Volume Village og A Huset her i weekenden - oggg hvis ikke, så har vi en masse andre dejlige anbefalinger <3 lyt med, hyg dig, og kram!

Uge 39: Kastanjesæson, Releases og Racercykler

I denne uges program opfordrer vi til at tage ud i den nyankomne eftersårssæson og samle kastanjer, fordiii: kastanjesæson <3 og nå ja, så sker der jo også en masse dejlige ting: bogreleases, festivaller, Ukrainsk gæstespil og lav din egen skammel ! Tak fordi I lytter med <3 Kram fra Marie og Maja

8000 Happiness - uge 37

VI TILBAGE - og sikken en uge! Mens regnen skyller ned, åbner kulturinstitutionerne deres døre for de unge og interesserede. Der er Aarhusmesterskaberne i SPORTsCOLA, et væld af koncerter og mulighed for at lære balkandans. Dit yndlings calendEAR-program er tilbage i æteren, og vi er så glade for, at du lytter med <3 8000Happiness er lavet af Maja, Marie og Liam og sender på Sydhavnsbølgen hver onsdag kl. 17.00. Resten af ugen ka du finde os på Spotify <3 kh!
3 de 6